Hvor skal borddamen sidde? - Huskeregler

 

Hvor skal borddamen sidde? - Huskeregler

Bordherren sidder altid til venstre for sin borddame. Ja, det vil sige, det gør han i Norden (Danmark, Norge, Sverige og Finland) i store dele af resten af Europa er det faktisk omvendt. Det er sikkert englændernes skyld.

På hvilken side borddamen hhv bordherren skal sidde, kommer man ofte til at diskutere til selskaber. Dem der kan huske det, og husker rigtigt, har ofte en huskeregel. Og nogle af dem er ganske sjove:

 

Kvinden er mandens højre hånd.

 

Kvinden sidder, så hun kan kigge ind i egen herres skjorte. (Og omvendt, hæ hæ). Så skal man bare lige mærke efter, hvordan ens skjorte er knappet, inden man går til bords.

 

Manden skal sidde, så han er tættest på kvindens hjerte

 

En mand har sit sværd ved sin venstre side, og sin kvinde ved den højre side